Introduktion til Situationsbestemt ledelse

Hvad gør Situationsbestemt Ledelse og de 4 ledelsesstile til så effektive værktøjer?

Der findes ikke én simpel opskrift på, hvad der gør en person til en god leder. Mennesker er forskellige – både i deres kompetencer og parathed overfor nye opgaver. Det er netop her, Situationsbestemt Ledelse kommer i spil som et effektivt ledelsesværktøj. Tilgangen handler om at tilpasse sin ledelsesstil og kommunikation til både opgaven og den enkelte medarbejders niveau og behov.

Situationsbestemt Ledelse er et af de mest anerkendte værktøjer inden for moderne ledelsesteori og adfærdspsykologi, hvor teorien indeholder 4 forskellige ledelsesformer:

  • Informerende ledelsesstil – høj instruktion, lav støtte 
  • Trænende ledelsesstil – høj instruktion, høj støtte
  • Støttende ledelsesstil – lav instruktion, høj støtte
  • Delegerende ledelsesstil – lav instruktion, lav støtte

Situationsbestemt Ledelse værktøjet og de 4 ledelsesstile modellen blev udviklet af Dr. Paul Hersey i slutningen af 1960’erne og var den første af sin slags til at kombinere studier i både ledelse og motivation. I dag anvendes den globalt – af ledere, trænere, coaches og HR-professionelle – og skaber resultater ved at styrke både motivation og produktivitet gennem en fleksibel og situationsafhængig tilgang.

”It isn’t how i behave with that person. It’s how I behave with that person, in reference to that person doing a specific activity”

– Dr. Paul Hersey

Et ledelsesværktøj, der styrker både relationer og resultater

Situationsbestemt Ledelse modellen er bygget op omkring forholdet mellem lederen og den person, der skal påvirkes – fx en medarbejder eller et team. Modellen fungerer som et praktisk analyseværktøj, der hjælper med at vurdere:

  • Mængden af vejledning og styring, som lederen bør give

  • Graden af socioemotionel støtte, som situationen kalder på

  • Modtagerens kompetenceniveau og parathed i forhold til at løse en given opgave

Ved at matche den rette stil med den konkrete situation og medarbejderens behov øges sandsynligheden for, at budskaber modtages og opgaver løses optimalt. Det styrker både tillid, engagement og følelsen af mestring.

situationsbestemt-ledelse-guide-leadership-manual-finxs-hr-solutions.com

Anvendelse & fordele med Situationsbestemt Ledelse

Situationsbestemt Ledelse har en bred vifte af anvendelsesmuligheder. Modellen kan bruges i alle sammenhænge, hvor det er vigtigt at tilpasse sin kommunikation og motivere andre – uanset om det er som leder, underviser, sælger, coach eller konsulent.

Ved at anvende modellen skaber man et fælles sprog og en forståelse for, hvordan man bedst muligt støtter hinanden i en opgaveløsning. Den situationsbestemte tilgang er især nyttig i forandringsprocesser, onboarding, performanceudvikling og i konflikthåndtering.

Bliv uddannet i Situationsbestemt Ledelse

Over 15 millioner ledere verden over har gennemført træning i
Situationsbestemt Ledelse

Situationsbestemt Ledelse er ikke blot en teori – det er et globalt anerkendt ledelsesværktøj, der har hjulpet millioner af ledere med at tilpasse deres ledelsesstil til forskellige situationer og medarbejderes behov.

Situationsbestemt Ledelse –
Uddannelsen

Ønsker du at arbejde mere målrettet med Situationsbestemt Ledelse, findes der flere uddannelsesforløb. Et populært valg er et intensivt 2-dages kursus, som giver dig indsigt i modellen og dens praktiske anvendelse i dagligdagen:

Kurset er for dig, der ønsker at styrke dine ledelsesmæssige kompetencer og få mere succes med at tilpasse din kommunikation til den konkrete modtager og situation.

Situationsbestemt Ledelse -Træneruddannelsen

Har du allerede erfaring med ledelse eller coaching, og ønsker du at tage det næste skridt? Med en træneruddannelse i Situationsbestemt Ledelse får du mulighed for selv at undervise og facilitere forløb baseret på modellen:

  • Dybdegående indsigt i modellen og dens anvendelse

  • Træning i præsentationsteknik og tilpasning til forskellige målgrupper

  • Praktiske øvelser, videoklip og simulationsspil, som understøtter læring

Uanset om du arbejder i HR, som lederudvikler, coach eller konsulent, giver træneruddannelsen dig stærke værktøjer til at videreformidle Situationsbestemt Ledelse på en engagerende og effektfuld måde.

Kurt Lausen – Din Situationsbestemt Ledelse underviser

Når man arbejder med udvikling af mennesker og organisationer, kræver det mere end teori – det kræver erfaring. Kurt Lausen, en af Danmarks mest erfarne kapaciteter inden for ledelsesudvikling, står bag vores uddannelser hos HR Solutions i Situationsbestemt Ledelse. Med mere end 25 års praksis og stærke rødder i både privat og offentlig ledelse har han hjulpet hundredevis af ledere med at opnå konkrete resultater.

I samarbejde med Situational.com i USA er Kurt Lausen certificeret til at uddanne nye trænere i Danmark, Grønland og Norge. Det betyder, at du – gennem en målrettet og praksisnær træneruddannelse – kan blive klædt på til at undervise og udvikle andre i brugen af Situationsbestemt Ledelse modellen.

Med Kurt Lausen som underviser får du ikke kun indsigt i Situationsbestemt Ledelse – du får også et gennemprøvet sæt værktøjer og metoder, der kan bruges direkte i praksis. Hans evne til at omsætte teori til konkret ledelsesadfærd gør, at læringen skaber reel effekt, både i din egen ledelse og i din videre formidling af metoden.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om vores løsninger, eller har du brug for hjælp, så kontakt os! Vi sidder klar til at hjælpe dig og rådgive dig om, hvilke løsninger, der passer bedst til din organisation. Du hører fra os inden for 24 timer på hverdage. 







    da_DKDanish