Ser du dine medarbejdere uden BIAS – eller får du bekræftet dine antagelser?
Mange ledere antager, at erfaring automatisk betyder kompetence til at løse opgaver – og at de stille medarbejdere ikke har noget væsentligt at bidrage med til teamet eller de enkelte opgaver. Men sådanne antagelser fører ofte til fejlvurderinger, oversete idéer og tabt potentiale i organisationen.
I denne artikel har vi valgt at se på, hvordan ledere kan bevæge sig fra antagelser til faktabaserede indsigter – samtidig med, at de skaber Psykologisk Tryghed, hvor alle stemmer bliver hørt.
Når alle bliver set og hørt i teamet og organisationen
Både overvurdering af kompetencer og oversete stemmer bunder i det samme, nemlig ledelse baseret på antagelser. Når vi i stedet møder medarbejdere dér, hvor de faktisk er – inkluderer alle typer medarbejdere og fremmer samarbejde på tværs af forskelligheder.
Hermed skaber vi et arbejdsmiljø med højere trivsel, mere innovation og stærkere samarbejde.
Det handler om at kombinere forståelse og handling: at kende medarbejdernes faktiske erfaring, deres styrker og deres behov for støtte, og samtidig sørge for, at alle får mulighed for at bidrage. Når teamets medlemmer føler sig set og hørt, bliver engagementet højere, idéer deles mere åbent, og negative konflikter forebygges.

Værktøjer som Situationsbestemt Ledelse og Extended DISC teamanalyse kan hjælpe ledere med at identificere både potentiale og kommunikationsstile, så indsatsen bliver målrettet og effektiv. På den måde går man fra antagelser til konkrete handlinger, og alle får mulighed for at bringe deres kompetencer i spil – både de højlydte og de stille, men værdifulde bidrag.
To klassiske eksempler
Eksempel 1 – Psykologisk Tryghed:
“Hun har jo 10 års erfaring – hun kan klare det selv”
Erfaring er ikke altid det samme som evne, især ikke når det handler om nye opgaver. En medarbejder kan være ekspert på ét område, men samtidigt have brug for instruktion, når opgaven er ny.
Læs mere om vores kompetenceudviklingsmuligheder!
Eksempel 2 – Situationsbestemt ledelse:
Her kan Situationsbestemt Ledelse gøre en forskel
Ved at spørge konkret til medarbejderens erfaring med netop denne opgave – og vurdere både evne og tryghed – kan lederen tilpasse sin respons. Nogle opgaver kræver tæt vejledning og coaching, mens andre kan løses mere selvstændigt. På den måde går man fra antagelser til faktuel indsigt og sikrer, at medarbejderen får de bedste forudsætninger for succes.
Læs mere om de 4 ledelsesstile i Situationsbestemt Ledelse – en teori!
Fra antagelse til diagnose
Situationsbestemt Ledelse minder os om at spørge:
- Hvad er medarbejderens faktiske erfaring med netop denne opgave?
- Har de både evnen og motivationen til at løse den selvstændigt?
Når vi leder ud fra diagnose i stedet for mavefornemmelse, styrkes både tillid og resultater 360 grader rundt i organisationen – og hos den enkelte medarbejder og teams.
“De stille medarbejdere har jo ikke noget at sige.”
I mange arbejdsmøder dominerer de ekstroverte stemmer, mens de introverte holder igen – ofte fordi rummet ikke føles trygt. Risikoen? At vigtige perspektiver og idéer aldrig kommer på bordet og bliver brugt til fremgang i teamet og organisationen. Hermed risikerer vi, at muligheder for opgaveoptimering og udvikling af innovative strategier går tabt.

Her kan psykologisk tryghed gøre en forskel
Ved bevidst at skabe et trygt rum, hvor alle stemmer bliver inviteret ind og anerkendt, får de stille medarbejdere mulighed for at bidrage med deres refleksioner og idéer. Det kan gøres ved at skabe pauser til eftertanke, stille spørgsmål, og anerkende, at folk kommunikerer forskelligt. Når alle føler sig set og hørt, bliver samarbejdet stærkere, innovationen større, og beslutningerne mere kvalificerede.
Skab psykologisk tryghed – også for de stille stemmer i organisationen
Psykologisk tryghed handler om, at alle stemmer bliver hørt. Det kræver bevidst handling:
- Skab pauser, så der er plads til eftertanke
- Invitér de stille stemmer ind – uden at presse
- Anerkend, at vi kommunikerer forskelligt
Vores værktøjer, som Extended DISC person analyse og team, kan understøtte dette arbejde. De gør forskelle i kommunikationsstil synlige og skaber et fælles sprog i teamet – hvilket gør samarbejdet både lettere og mere effektivt.

Hos HR Solutions arbejder vi hver dag med at styrke ledere, HR-professionelle og specialister gennem Situationsbestemt Ledelse, psykologisk tryghed HR værktøjer og teamanalyser.
📅 Udforsk gerne vores Kursuskalender her – og find plads på næste hold med ledelse og HR udviklingsværktøjer.
Vi ser frem til at høre fra dig og fortælle, hvordan vi kan bidrage til din organisations udvikling.
Tlf.: 70 26 32 25 eller via mail: info@hrsolutions-as.com for en uforpligtende dialog.
/ Anja Amtoft
// HR Solutions – Powering Your Performance