3-trins APV

Vil I gerne gøre APV-processen nem og overskuelig? Vil I gerne have indsigt i jeres medarbejderes arbejdsmiljø og få deres konkrete løsningsforslag på en enkel måde? Hvis I svarer JA til dette, er vores 3-trins APV en løsning for jer!

 

Vi tilbyder et nyt koncept indenfor APV, baseret på et digitalt, dynamisk spørgeskema, der undervejs i besvarelsen tilpasser sig medarbejderens specifikke valg. Således besvarer medarbejderen i videst muligt omfang kun spørgsmål, der er relevante. Dette sikrer en nem og effektiv besvarelse for medarbejderen, men det sikrer også, at I som virksomhed kun modtager relevante besvarelser.

 

APV’en er lovpligtig og skal gennemføres som minimum hvert tredje år, eller når der sker store forandringer i virksomheden. Det er dog ikke kun lovmæssige sanktioner, der er konsekvensen, ved ikke at få lavet en APV: Et usundt arbejdsmiljø kan mærkes på bundlinjen.

Gennem vores 3-trins APV sikres den mest grundige og effektive kortlægning over arbejdsmiljøet. Udviklet som et dynamisk spørgeskema, tilpasser 3-trins APV’en sig hver enkelt medarbejders fysiske aktiviteter, arbejdslokation og sociale og mentale omstændigheder, og går kun går i dybden med relevante områder.

Derudover åbner spørgeskemaet op for, at medarbejderne kan beskrive deres konkrete løsningsforslag. I får derfor løsninger fra de mennesker, der er tættest på de eventuelle problemer, og som derved har størst indsigt i problemerne.

Vi tilbyder 3-trins APV’en i tre forskellige pakker: Grundpakken, Emnepakken og Workshoppakken.

 

I Grundpakken får I det dynamiske spørgeskema 3-trins APV, en digital afrapportering af spørgeskemaet, samt en skriftlig guide inklusiv tips til de resterende 4 faser i APV-processen.

 

Emnepakken er en tilkøbspakke til grundpakken. Her kan man udvide spørgeskemaet med spørgsmål indenfor et bestemt emne, eksempelvis kultur på arbejdspladsen, trivsel efter coronakrisen, psykologisk tryghed eller remote first.

Workshoppakken består af grundpakken plus to workshops; én før spørgeskemaet sendes ud til medarbejderne, og én når den digitale afrapportering ligger klar. I den første workshop hjælper vi jer godt i gang med APV-processen, forventningsafstemning og særlige fokusområder i processen. I den anden workshop faciliterer vi arbejdet med handlingsplanen i samarbejde med jer, så I får lavet en grundig og overskuelig handlingsplan over eventuelle problemer med arbejdsmiljøet. Workshoppakken afdækker fase 1 til 4 i den lovpligtige APV-proces.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om vores løsninger, eller har du brug for hjælp, så kontakt os! Vi sidder klar til at hjælpe dig og rådgive dig om, hvilke løsninger, der passer bedst til din organisation. Du hører fra os inden for 24 timer på hverdage.