En god salgsafdeling er noget af det vigtigste i de fleste virksomheder, og spiller en afgørende rolle for virksomhedens succes, vækst og fremgang. For at få en succesfuld salgsafdeling kræver det dog, at virksomheden har sammensat et team af dygtige sælgere, som formår at sælge produktet og varetage netop den type salgsopgaver, som gør sig gældende i din virksomhed.

Dette kan være en udfordring, og kræver, at sælgeren har de rette salgskompetencer og et naturligt sælgermindset, som er nødvendigt for at kunne gennemføre et salg. Når du skal opbygge din salgsafdeling, eller du ønsker at styrke dine salgsteams, er det derfor også vigtigt, at du kigger på, hvorvidt sælgeren har de salgskompetencer og den naturlige salgsadfærd, som kræves.

Dette kan FinxS Sales 18 hjælpe med. FinxS Sales 18 bruges til at identificere sælgerens naturlige adfærdstendenser og er derfor et effektivt værktøj til brug i salgsafdelingen i forbindelse med salgstræning og udvikling af sælgernes salgskompetencer, så chancen for succes i salgsprocessen øges.

Hvad er FinxS Sales 18

FinxS Sales 18 er et analyseværktøj, som kan bruges til at få en øget forståelse af en sælgers naturlige adfærdstendenser inden for salg. FinxS Sales 18 er specielt udviklet til at blive anvendt sammen med FinxS Salgs Kompetence Assessment for at hjælpe den enkelte sælger og salgsledelsen med at få et større indblik i sælgerens salgskompetencer samt sælgerens naturlige adfærd.

FinxS Sales 18 kombinerer således teorien bag DISC analyse og FinxS Salgs Kompetence Assessment til at kortlægge en sælgers naturlige DISC adfærdstendenser inden for 18 forskellige salgskompetencer. Dette gør det muligt at identificere, hvilke ligheder og forskelle der er mellem sælgerens naturlige adfærdsstil og nuværende kompetenceniveau set i forhold til sælgerens forventede adfærd og det forventede kompetenceniveau.

FinxS Sales 18 kan dermed bruges til at hjælpe sælgerne i salgsafdelingen med at forstå deres naturlige adfærdstendenser ud fra DISC modellen og få et større indblik i deres nuværende salgskompetenceniveau, styrker og udviklingsområder.

Samtidig kan analyseværktøjet bruges af salgsledelsen i forbindelse med salgstræning til at lægge en konkret plan for, hvilke salgskompetencer og områder den enkelte sælger skal arbejde på og udvikle på baggrund af sælgerens naturlige adfærd og nuværende kompetenceniveau.

Anvendelse af Sales 18 i salgsafdelingen

udvikling-af-saelger-i-salgsafdelingen

De 18 salgskompetencer i FinxS Sales 18 er alle vigtige for en sælger at have for at kunne lykkes i et salg. Dog er er det ikke alle 18 salgskompetencer, der er lige vigtige for alle sælgerne, men afhænger af den enkelte sælgers rolle i salgsafdelingen.

Når du skal benytte FinxS Sales 18 værktøjet er det derfor en god idé på forhånd at kortlægge, hvilke kompetencer der er vigtigst for den enkelte sælger at besidde. På den måde kan I sammen fokusere på at udvikle sælgeren på disse kompetencer først.

Hver af de 18 salgskompetencer er opdelt i individuelle adfærdskompetencer, som hver har en forventningsscore på 5. Denne forventningsscore skal ses som et idealmål, da ingen vil kunne få en score på 5 på alle kompetencer. I stedet bør forventningsscoren i højere grad benyttes til at sammenligne sælgerens nuværende kompetenceniveau med det forventede kompetenceniveau. Dette kan hjælpe jer med at finde ud af sælgerens styrker og udviklingsområder.

Udover kompetenceniveauet giver FinxS Sales 18 rapporten også et indblik i sælgerens forventede adfærd for at kunne lykkes med den pågældende salgskompetence samt sælgerens naturlige komfortzone, som den ligger placeret i Extended DISC Diamanten. Dette kan bruges til at se, hvorvidt sælgerens naturlige adfærd stemmer overens med den adfærd der kræves ved den pågældende salgskompetence.

Tolkning af sælgerens kompetencer og adfærd

I kombination med FinxS Salgs Kompetence Assessment kan resultaterne fra FinxS Sales 18 fortælle noget om, hvordan sælgeren præsterer på kompetencen i forhold til sælgerens naturlige adfærd, herunder hvorvidt sælgeren præsterer bedre, end hvad sælgerens naturlige adfærd forudsiger, eller hvorvidt sælgeren ikke udnytter sit fulde potentiale.

Hvis sælgeren får en høj score på en af de 18 salgskompetencer og den forventede adfærd i forhold til denne salgskompetence stemmer overens med sælgerens naturlige DISC adfærdstendenser, betyder det, at salgskompetencen ligger inden for sælgerens naturlige komfortzone og kompetencer.

Omvendt, hvis sælgeren får en lav score på en af de 18 salgskompetencer og den forventede DISC adfærd ikke ligger inden for sælgerens naturlige DISC adfærd, vil det kræve en del energi og arbejde at udvikle sælgeren på denne kompetence.

Det kan dog også være, at sælgeren har en lav score på en af salgskompetencerne, men at den forventede DISC adfærdstendens stemmer overens med sælgerens naturlige adfærdstendens. I dette tilfælde er der gode muligheder for at udvikle sælgerens kompetencer her, da salgskompetencen falder inden for sælgerens naturlige komfortzone.

Skab succes i salgsafdelingen gennem salgstræning

Vil du skabe øget succes og fremgang for din virksomhed, er det vigtigt med en dygtig salgsafdeling, der har de rette kompetencer og den rette adfærd til at udfylde den salgsrolle de sidder i.Med FinxS Sales 18 kan både sælgerne og salgsledelsen få en øget forståelse for sælgerens naturlige adfærdstendenser, hvilket kan være en hjælp til at finde frem til, hvilken salgsrolle den enkelte sælger naturligt passer bedst ind i.

Samtidig kan analyseværktøjet i kombination med Salgs Kompetence Assessment give viden om, hvilke kompetencer og adfærdsmønstre sælgeren skal arbejde på at forbedre. På den måde kan FinxS Sales 18 bruges i forbindelse med salgstræning til udvikling af sælgernes kompetencer for at opnå større succes i salget.

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan du kan benytte FinxS Sales 18 i forbindelse med salgstræning, er du velkommen til at kontakte os på 70 26 32 25 eller info@hrsolutions.dk.